Matt.7,13-14: ”Gå ind ad den snævre port; for vid er den port og bred er den vej, der fører til fortabelsen og der er mange, der går ind ad den, og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.”
Fra en gammel mands beretning ved et fødselsdagsfest.
Der var fødselsdag på gården, og mange gæster fyldte stuerne. Maden var indtaget, og snakken gik. Pludselig rejser en ældre herre sig og siger, at han havde fået lov til at sige noget af fødselaren. Den gamle mand stiller sig hen i åbningen mellem to stuer og fortæller alvorligt og levende om Moses:
- - -
Jøderne havde trællet for egypterne i mange år, og dengang Moses var ung, var han med til at arbejde for egypterne, og da skete det en dag, at han så én af egypternes opsynsmænd mishandle og slå en jøde ihjel. Moses var i sin bedste alder, måske omkring de 30 år, han var stærk. Han farer hen og overfalder egypteren og kvæler ham med de bare hænder.
Mange år gik hen, og Moses fik ordre til at tage til Egypten for at føre Israels folk ud af trældom – ”og så vil jeg sende” havde Gud sagt til ham, 10 plager over Egypten. Til at begynde med sendte Gud både den første og den anden, den tredje og den fjerde, og hver gang, når en plage var forbi, sagde Farao ”Nej!”.
Men så kom vi til den tiende plage, og da havde Moses sagt til jøderne: ”Nu skal I slagte et kid eller en kalv, eller hvad vi har, og så skal I holde festmåltid, fordi det er den sidste dag, vi skal være i Egyptens trældom.” Og de slagtede et kid og holdt festmåltid, og Moses havde sagt, at de ikke måtte spise syret brød, og at blodet skulle stryges på dørstolperne, for dødens engel ville om natten gå gennem Egypten og besøge alle huse, men de huse, hvor der var strøget blod på dørstolperne, der ville dødens engel gå forbi.
Og så skete det, da egypterne kom op om morgenen, da lå den førstefødte og var død, men ikke én jøde var død, fordi de havde jo strøget blod på dørstolperne, som Moses havde sagt. Da Farao og hans folk så, hvad der var sket, at den førstefødte lå og var død i hver sit hjem og slot, da skubbede han næsten på dem og sagde: ”Skynd jer da endda at komme af sted, for vi vil hverken eje jer eller have jer længere.” Og så drog det lille jødefolk ud af Egyptens trældom. Og hen mod aften nåede de Det røde Hav, og der lejrede de sig ved bredden og gik natten i møde.
Men næste morgen, da det blev lyst, så de langt ude, at Farao kom ridende sammen med hans stridsfolk, og så tænkte jøderne: ”Uha, nu skal vi jages tilbage igen.” Men da havde Moses fået det sådan, ja, Gud havde ligesom hvisket det til ham: ”Når I kan se egypterne komme, så skal du række din stav ud over Det røde Hav, og så vil jeg skille det ad, sådan, at der bliver en vej.” Og så rakte Moses sin stav ud, og Gud gjorde det så forunderligt, at vandet skiltes ad, så der ligesom blev en vej, som de næsten kunne gå tørskoet over.
Dette er der ingen mennesker, der kan gøre. Mennesker kan bygge en bro, men det tager bare i årevis. Men Gud i Himlen, han kunne lave en vej gennem Det røde Hav, lige i et nu. Da hans tjener Moses rakte staven ud, begyndte jødefolket, det lille jødefolk med deres koner og børn og kreaturer at vandre, og jeg tænker, at Moses er gået foran ud af den vandvej, Gud havde lavet. Og mens de kommer langt over, da kommer Farao og hans krigsfolk, og så siger Farao: ”Kan jødefolket gå over, så kan vi sandelig ride over.” Og så begyndte de vandringen ad den samme vandvej for at indhente jøderne.
Og så går vi over til den anden bred, hvor jødefolket er nået så langt, at de skulle til at gå op derovre. Da den sidste jøde var kommet over sammen med sin kone og børn, sagde Gud til Moses: ”Nu skal du strække din stav ud igen!”- Og straks, da Moses rakte staven ud, slog bølgerne sammen og lagde sig over Farao og hans hær, som var nået halvvejs ud. Så forunderligt kan Gud gøre det.
Jødefolket begyndte så at vandre mod Det forjættede Land, som Gud havde lovet dem. Og ikke en egypter kom op fra havbunden. Moses havde fået til opgave at vise folket vej til Det forjættede Land. Og at Farao så bare rider løs og kun kommer midt- vejs ud og drukner, det er et bevis på, at Gud kan frelse mennesker, og det er et bevis på, at han kan standse selv Farao, der for tiende gang ville hente jøderne tilbage.
Gud frelste jøderne. Moses kunne ikke gøre det. Det var Gud, der gjorde det. Det er en mægtig Gud, vi har.
Den samme Gud, som førte det lille jødefolk over, har vi. Det røde Hav bragte frelse og fortabelse.
Lad mig sige det, som det er. Lige så sikkert, som jeg står her, så skal vi alle sammen gennem Det røde Hav. Det vil enten blive til fortabelse eller frelse. Måtte vi nå det forjættede Land.
- - -
Se, det må må have været noget af en oplevelse, at deltage til denne fødselsdagsfest. Sikke en dejlig frimodighed denne ældre herre havde - og mon ikke, at gæsterne gik eftertænksomme hjem og tog deres gudsforhold op til fornyet overvejelse.
Vi må alle tage vores relation til Gud op til fornyet overvejelse. Et moderne udtryk er, at vi skal "evaluere" og tage ved lære, så vi derved kan frigøre os fra fortidens fejl og mangler.
Lad os i dag lytte til et højaktuelt amerikansk kristent pigeband. De er kendt og meget populære - for, at lave gode nutidigt melodiske sange, med lyrik der er helt i overensstemmelse med tidens ånd.
Beauty From Pain
Den kristne gruppe Superchick
The lights go out all around me
One last candle to keep out the night
And then the darkness surrounds me
I know I'm alive
But I feel like I died
And all that's left is to accept that it's over
My dreams ran like sand through the fists that I made
I try to keep warm but I just grow colder
I feel like I'm slipping away
After all this has passed
I still will remain
After I've cried my last
There'll be beauty from pain
Though it won't be today
Someday I'll hope again
And there'll be beauty from pain
You will bring beauty from my pain
My whole world is the pain inside me
The best I can do
is just get through the day
When life before is only a memory
I wonder why God
lets me walk through this place
And though I can't understand
why this happened
I know that I will
when I look back someday
And see how
you've brought beauty from ashes
And made me as gold
purified through these flames
After all this
has passed
I still will remain
After I've cried my last
There'll be beauty from pain
Though it won't be today
Someday I'll hope again
And there'll be beauty from pain
You will bring beauty from my pain
Here I am at the end of me
Trying to hold to what I can't see
I forgot how to hope
This night's been so long
I cling to your promise
There will be a dawn
After all this has passed
I still will remain
After I've cried my last
There'll be beauty from pain
Though it won't be today
Someday I'll hope again
And there'll be beauty from pain
You will bring beauty from my pain
Vi vil gerne gøre opmærksom på vores samling af specielt udvalgt kristen musik - tradionelt såvel som nutidige musiknumre - en blanding af danske og engelske populær kunstnere.
til toppen af denne side
Danske Bank 