Johs. 4,50: ”Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik.”

Der findes beretninger i Bibelen, hvor troen har en særdeles fremherskende rolle. Beretninger, som underbygger troens altdominerende faktor for Gud og mennesker.

Bibelen siger det klart, at ”den retfærdige skal leve af tro; men hvis han unddrager sig har min sjæl ikke behag i ham”, Hebr. 10,38 og ”uden tro er det umuligt, at have Guds velbehag; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.” Hebr.11,8.

I beretningen ”den kongelige embedsmands søn” hører vi om én, der søger Gud og får løn for det. Det er en embedsmand, der frygter for sin søns liv og sætter alt ind på at finde Jesus, som han har hørt om. Han finder ham og beder om hurtig hjælp. ”Herre! kom, før min lille dreng dør”, siger den fortvivlede far, som nok havde håbet, at Jesus ville følge med. Men noget helt andet sker. Jesu hjælpende kraft er nemlig ikke afhængig af afstande, så han siger med myndighed: ”Gå hjem! din søn lever.”

Hvilken trøst for den forsagte ånd; der er altså håb. Manden klamrer sig til håbet og løftet og går hjemad for at være sammen med sin søn. Vejen hjem er lang, og faderen kunne nemt være kommet i tvivl, men ordene fra Jesus hænger stadig fast i sind og hjerte og jager enhver bekymring på porten.

På rejsens anden dag sker der noget forunderligt. Faderen møder nogle af sine tjenere, som siger at sønnen er rask. Faderen bliver fyldt med taknemmelighed, men vil alligevel gerne have at vide, hvornår helbredelsen fandt sted. Han får at vide, at det var sket dagen før ved ettiden over middag. Da forstod faderen, at det netop var i det øjeblik Jesus havde udtalt sit løfte.

Se, den far kan vi lære meget af. Han fattede tillid til et ord og gik og blev ikke gjort til skamme. Nogle gange må vi også klamre os til det, Gud har sagt og lade bekymringer fare. Enten vil Guds løfte kvæle enhver bekymring eller også vil enhver bekymring kvæle Guds ord. Der er kun de to muligheder.

Et ægtepar var pludselig blevet bekymret for deres datter. som de dog havde bedt for. Pludselig kommer mandens bekymringer i selvsving og bliver forstærket. Han frygter nu det værste for datteren, men hustruen tager til genmæle og siger: ”Jamen, du har jo bedt for hende”. Da var det ligesom en tung byrde faldt fra mandens skulder. Manden blev rolig og forventede nu, at det hele skulle ende godt.

Problemet blev løst, og alle bekymringer blev gjort til skamme. Troen på bønnens magt fik det sidste ord. Se, den lektie må vi også tage til os. Vi må som dagens ord siger, tro på det afgivne løfte og så frimodigt gå ud i hverdagen, stolende på, at hvad Gud har sagt, det står også ved magt.

At tro det er at bygge
sit liv på Herrens ord
og søge fred og lykke
kun dér, hvor Jesus bor.

                  _{Emilie Thorup}

Uge  Mandag  Tirsdag  Onsdag  Torsdag  Fredag  Lørdag  Søndag  52              1. januar  1  2. januar   3. januar   4. januar   5. januar   6. januar   7. januar   8. januar  2  9. januar   10. januar   11. januar   12. januar   13. januar   14. januar   15. januar  3  16. januar   17. januar   18. januar   19. januar   20. januar   21. januar   22. januar  4  23. januar   24. januar   25. januar   26. januar   27. januar   28. januar   29. januar  5  30. januar   31. januar

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. 2012 kalenderen og de 7 bibelvers til pungen eller lommen.

Vi vil gerne gøre opmærksom på vores samling af specielt udvalgt kristen musik - tradionelt såvel som nutidige musiknumre - en blanding af danske og engelske populær kunstnere.